CERMONI
Ceremonier & Sacred Gatherings
Jeg holder rum for ceremonier og oplevelser, der skaber forbindelse – til os selv, til hinanden og til noget større. Hver ceremoni bliver skabt intuitivt og skræddersyet til den enkelte begivenhed, gruppe eller person.
Det kan være intime ceremonier i hjemmet, større gatherings, retreat-lignende oplevelser eller særlige markeringer af livets overgange og milepæle.
Alle ceremonier kan tilpasses efter ønsker, tema, antal deltagere og anledning.
Motherblessing
En Motherblessing er en smuk og nærende ceremoni for den gravide kvinde. Inspireret af gamle kvindecirkler samles vi for at ære overgangen ind i moderskabet og skabe et kærligt og støttende rum omkring den kommende mor.
Ceremonien kan indeholde meditation, ritualer, delinger, blomster, cacao, lyd, velsignelser, intentioner og små symbolske handlinger, der styrker forbindelsen mellem kvinden, barnet og fællesskabet omkring hende.
En Motherblessing handler ikke om gaver eller praktiske ting, men om nærvær, støtte og kærlighed.
Navngivning & dåbsritualer
Et navngivnings- eller dåbsritual er en kærlig og personlig ceremoni, hvor barnet bydes velkommen til livet og fællesskabet.
Ceremonien kan indeholde elementer som musik, meditation, velsignelser, elementritualer, ord til barnet, lysceremoni eller små symbolske handlinger, hvor familie og venner inviteres til at bidrage med ønsker og intentioner for barnets livsrejse.
Ritualet skabes ud fra jeres ønsker og kan være spirituelt, ceremonielt, jordnært eller enkelt og poetisk.
Privat cacaoeremoni
Jeg faciliterer private cacaoceremonier til blandt andet fødselsdage, venindeaftener, polterabends, retreats eller særlige markeringer i livet.
Ceremonien skaber et varmt og nærværende rum, hvor vi sænker tempoet og åbner forbindelsen til hjertet gennem ceremoniel cacao, meditation, musik, refleksion og nærvær.
En cacaoceremoni kan være både dyb, sanselig, legende og transformerende – alt efter intentionen med samlingen.
Shamanic Breathwork
Shamanic Breathwork er en dyb indre rejse gennem åndedrættet, musik og bevidst nærvær. Gennem den cirkulære vejrtrækning åbnes et rum, hvor kroppen, nervesystemet og underbevidstheden kan begynde at frigive det, der har været holdt tilbage.
Breathwork kan skabe kontakt til følelser, indsigt, livskraft, intuition og dybere lag af os selv. Mange oplever en følelse af forløsning, klarhed, forbindelse og større åbenhed efter en session.
Sammen med min datter Ida holder vi et trygt og nærværende rum gennem hele processen, og hver rejse er unik.
Shamanic Breathwork kan faciliteres for både mindre private grupper, events og retreats.
Skræddersyede ceremonier
Jeg kan også skabe ceremonier og gatherings ud fra særlige ønsker eller livsovergange. Det kan være ceremonier ved nye begyndelser, afslutninger, overgangsritualer, kvindecirkler eller andre særlige begivenheder.
Sammen finder vi den form, stemning og energi, der passer til netop jeres event.
Jeg samarbejder også med en dygtig sangerinde Laura som kan synge til din ceremoni, hvis du ønsker det.
Praktisk
Ceremonierne kan afholdes privat, i virksomheder, på retreats, i naturen eller i lejede lokaler.
Priser aftales individuelt afhængigt af type af ceremoni, varighed, antal deltagere og lokation.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for spørgsmål eller for at høre mere.